Film

Jehova ser alt

Nils Arden Oplev formår med To verdener at levere en nuanceret skildring af Jehovas Vidner. Desværre hæmmes filmen af skabelonkarakterer og en for behagesyg iscenesættelse af dramaturgien.

Posted on








Det centrale begreb i forståelsen af den religiøse bevægelse Jehovas Vidner er Harmagedon. Verdens undergang er nært forestående ifølge vidnerne, og kun de, der tror på Jehova, vil opnå et evigt liv. At verden er på nippet til at gå under er dog ikke nogen ny profeti hos vidnerne. Siden vækkelsen så dagens lys i USA i 1879, da den amerikanske prædikant og forretningsmand Charles Taze Russel i en alder af 27 år begyndte at udgive tidsskriftet Zion’s Watch Tower (Vagttårnet), har vidnerne med jævne mellemrum proklameret, at nu er enden nær.

Mange myter og fordomme hersker om Jehovas Vidner, men lad os lige slå en række indiskutable faktuelle oplysninger fast. Jehovas Vidner er et verdensomspændende trossamfund, der rummer mellem seks og syv millioner medlemmer. Trossamfundets publikationer trykkes i millionoplag og på mere end 230 forskellige sprog. Organisationen har hovedsæde i New York, hvor et styrende råd udnævner lokale ledere. Kun mænd kan have ledende funktioner. Den politiske virkelighed anskues som en del af Satans værk. Derfor stemmer vidnerne ikke, ligesom de heller ikke må gøre militærtjeneste, fejre jul og fødselsdag eller modtage blodtransfusioner, da Bibelen forbyder al brug af blod. Ifølge vidnerne lever vi en tid, som Bibelen omtaler som «de sidste dage». Snart vil Jesus returnere til Jorden og genindføre paradisiske tilstande for alle de, der har fulgt Jehova.

Det var den faktuelle side af sagen. Så er der alle uenighederne. Ifølge vidnerne selv ønsker de at fremme fred og forståelse mellem mennesker. Kun gennem et åndeligt liv kan mennesket blive lykkeligt, mener vidnerne og spreder gerne dette budskab. Det sker primært gennem missionsarbejde, stemmen dørklokker og udlevering af Bibelen i en oversættelse, vidnerne selv har forfattet.

Kritikere af bevægelsen vil til gengæld sige, at Jehovas Vidner er regulær hjernevask. Børn og unge vidner indlemmes i trossamfundet ved bestandig bibellæsning og trosmøder, hvor de samme sætninger gentages igen og igen, så kritiske røster blandt unge individer forstummer og erstattes af homogenitet og ensretning. Træder man ved siden af vidnernes moralske lære findes der flere disciplinære strafformer, hvoraf den hårdeste nok er udstødelse, der afskærer det straffede vidne fra at se sin familie.


DEN DANSKE FILMINSTRUKTØR Nils Arden Oplev forsøger med filmen To verdener at favne det hele – det faktuelle, det ideelle og det kritiske. Og det gøres ved at zoome ind på et enkelt vidne, den unge pige Sara.

Den 17-årige Sara bor med sine forældre og sine to mindre søskende i en dansk provinsby. Hele familien er aktiv i Jehovas Vidner, men en dag træder faren ved siden af og begår utroskab. Moren kan ikke tilgive ham og flytter ind i en lejlighed, mens børnene bliver hos faren, da børnene ikke kan acceptere morens manglende tilgivelse.
På samme tid begynder Sara at fatte interesse for det omkringliggende samfund. Hun chatter på internettet og sammen med en veninde tager hun til diskoteksfest, hvor hun møder den seks år ældre dreng Theis. Hun forelsker sig i ham, og selv om den ikke-religiøse Theis allerede fra start af er meget skeptisk overfor Saras baggrund fastholder han dog interessen for hende. Der venter det unge par en svær tid. Ledelsen i den lokale afdeling af Jehovas Vidner, som går under betegnelsen De Ældste, kan ikke acceptere, at hun ser Theis og pålægger hende at bryde parforholdet. Da dette ikke sker, påbegynder en større psykologisk nedbrydning af Sara, hvor også familierelationerne kommer til at spille en aktiv rolle. Størstedelen af filmen er derfor en kamp mellem på den ene side kærligheden og det verdslige liv og på den anden side familien, trygheden, religiøsiteten og tankerne om det evige liv. Men hvad er egentlig mest egoistisk? At leve sit liv her og nu i kærlighed og medmenneskelighed eller at tro på Gud og afvente det evige liv?

Heldigvis formår Arden Oplev at levere en nuanceret skildring af Jehovas Vidner, hvilket måske hænger sammen med, at filmen er blevet til i samarbejde med et vidne, der har gennemlevet stort set samme historie som Sara i filmen. Arden Oplev klargør, hvorfor vidnerne trives i deres trossamfund. Iscenesættelsen af fællesskabet og den måde, vidnerne værner om hinanden på er varm og ikke ironisk. Det er givetvis en styrke ved filmen, at den ikke straks lægger sig fast på den ene parts holdninger. Når det så er sagt, har filmen dog også en mængde svagheder. Frem for alt formår karaktererne aldrig er blive meget mere end skitser og skabeloner. Der er ingen større psykologisk indsigt at hente hos nogen af dem, og af samme grund bliver fortællingen også lettere uvedkommende og langsommelig i det. Forudsigeligheden har det med at tage over, fordi instruktør og manusforfatter er overpædagogiske og behagesyge i håbet om, at tilskueren nu også forstår historien, som den er tiltænkt.

© norske LMD. To Verdener, på kino fra 26. januar.

(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler. Allerede abonnent? Logg inn.
Digitalt abonnent
Fra 49Kr.
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Årsabonnement
649Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver
Kvartalsabonnement
159Kr.
Avis på døren hver måned
Full tilgang til nettutgave og arkiv
Last ned digitale utgaver