Lille menneske, stort rum

Den russiske kosmonautfilm Spacewalker følger en næsten for velkendt skabelon, men den lykkes i sine storladne, episke sekvenser.

Vi kender efterhånden formularen. En outsider bliver astronaut og en rummission lykkedes på trods af alle odds. Vi kender de forskellige trin i genren. Først udvælgelsen af de mænd (det er stort set altid mænd) af rette støbning, der tilbydes en plads på holdet. Derpå følger træningen, ofte hæmmet af en række hindringer, som både kan være tidspres, kyniske chefer eller storpolitiske affærer. Og endelig oprinder dagen for missionen. Denne fylder normalt det meste af filmen og er en rutsjebanetur af emotioner, fra overstadig lykke til dyb fortvivlelse. Som oftest ender det hele dog lykkeligt. Missionen lykkedes og astronauterne vender på heroisk vis tilbage til vores egen skønne klode.

  (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Prøv Le Monde diplomatique i to måneder for ti kroner

Papiravis og full digital tilgang
Forrige sak

Tilbake til Orly

Neste sak

Prisen på det uvurderlige

Andre saker om Film

Vi, de forsømte

Mafiaens virksomhet er en altfor velkjent fortelling. Den formelpregede dramatikken står alltid

0 kr 0