Lille menneske, stort rum

Den russiske kosmonautfilm Spacewalker følger en næsten for velkendt skabelon, men den lykkes i sine storladne, episke sekvenser.

Den russiske kosmonautfilm Spacewalker følger en næsten for velkendt skabelon, men den lykkes i sine storladne, episke sekvenser.

Vi kender efterhånden formularen. En outsider bliver astronaut og en rummission lykkedes på trods af alle odds. Vi kender de forskellige trin i genren. Først udvælgelsen af de mænd (det er stort set altid mænd) af rette støbning, der tilbydes en plads på holdet. Derpå følger træningen, ofte hæmmet af en række hindringer, som både kan være tidspres, kyniske chefer eller storpolitiske affærer. Og endelig oprinder dagen for missionen. Denne fylder normalt det meste af filmen og er en rutsjebanetur af emotioner, fra overstadig lykke til dyb fortvivlelse. Som oftest ender det hele dog lykkeligt. Missionen lykkedes og astronauterne vender på heroisk vis tilbage til vores egen skønne klode.

  (…)

Forrige sak

Tilbake til Orly

Neste sak

Prisen på det uvurderlige

Andre saker om Film

Familiens sorte får

Familiefesten skriver sig på behændig vis ind i en arketypisk genre. Den styrer udenom genrens værste

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.