Karikeret karnevalisme

Vann over ild er som ingen anden film. Den er gakket og hysterisk, men desværre er resultatet usammenhængende og alt for karikeret.

En lille enklave af kulørte campingvogne holder på et afsidesliggende sted. Mænd og kvinder bebor vognene. Der er ikke noget barn i syne. Dog har en mand og kvinde, som måske er et par, en babydukke, som de bærer rundt på. Ellers går det meste af tiden med arbejde og diskussioner. Menneskene fanger fisk i bækken ved at kaste sten mod vandoverfladen. De arbejder i minen, hvor de udvinder røde plasticperler, som fungerer som en art valuta i det særprægede om end også sært genkendelige samfund, de har fået skabt. Og så diskuterer de. Små og store emner bringes op, men mest går snakken på hvem der skal lave hvad. Hvem er hersker og hvem er slave?

  (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Filmisk set – juni

Neste sak

Antisemittisme, antroposofi og åndenes makt

Mer Film

Den enlige mor og huset

Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.

Usjarmerende diskresjon

Noen har filmet noe og sendt det videre. Overgrepet blir ikke spesifisert som en voldtekt. Likevel er det åpenbart rape revenge-motivet som driver Emerald Fennells debutfilm, der subsjangeren har fått en tidsmessig oppgradering av struktur og miljø.

Blikket rettet mod mennesket

Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.

Bakenfor pandemien

The Covid Diaries, videodagbøkene til fem unge mennesker i New York, kan sies å være en bagatell, men ikke desto mindre en sympatisk sådan.

0 kr 0