Den åndelige underkastelse

Klostrene på Athos var for bare nogle årtier siden på nippet til at lukke. Nu strømmer unge mænd til. Hvad driver dem til at træffe det radikale valg at blive munk for livet?

Vi har netop tjekket ind på Pension Amanatiis i den lille badeby og grænseport Ouranoupolis, der bogstavelig talt er sidste stop på vejen. Længere kan man kan ikke komme til fods, og med vores diamonitiria, adgangspas, gør vi klar til at sejle. Sammen med min rejsekammerat er jeg på vej til halvøen og det hellige bjerg Athos. Bjerget der huser over tyve klostre, er et minisamfund i sin egen ret. Her befinder man sig bogstaveligt talt i en anden tid, nærmere bestemt i den julianske kalender, der bringer Athos 14 dage bagefter resten af verden. Vi er taget til hertil for at finde ud af hvad der driver mennesker til at træffe det radikale valg at blive munk for livet.

Små «utopiske» samfund skyder op i disse år med klimakrisen som bagtæppe, men Athos er på ingen måde en reaktion på klimaændringerne. Stedet har en lang historie og daterer sig tilbage til år 963 hvor klostret Lavra grundlægges. Athos besidder også en enestående kulturarv med sin kirke- og klosterarkitektur, vægmalerier og ikke mindst ikoner, og er opført på Unescos liste over verdens kulturarv. Halvøen er i dag indehaver af verdens største samling af ikonmalerier, der praktiseres af mange munke og udgør en central forskel på den græsk-ortodokse kirke og den romersk-katolske. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Dokumentaren som måtte stanses

Neste sak

Vernet næring

Mer Filosofi

Verdens ende eller framtidens begynnelse

Om verden ikke går under for alvor, tiltar bekymringen for at sivilisasjonen vil kollapse. Først når vi forstår hva som ligger i tanken om verdens ende, kan vi lære å tenke på vår tid som en begynnelse.

Den mytologiske maskine

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.

Uansvarlig optimisme

Kampanjene for å vekke folk og politikere med fakta, følelser og mørke framtidsscenarier har skapt en motkraft. Den nye anti-alarmismen benekter ikke klimaendringene. I stedet tilbyr den et vell av optimistiske argumenter for at vi er på rett kurs, og at det er klimatiltakene som er farlige.

Lyset efter Gud

Vi har afskaffet Gud og dernæst sjælen, tilbage er kun verden. Med After God har Peter Sloterdijk skrevet en moderne historie om sjælens mutationer og mulige genkomst i en sekulariseret og artificiel maskinalder.

0 kr 0