At se sig selv gå i opløsning

Supernova er særdeles vellykket i sit intime portræt af kærligheden og den sygdom, der spolerer det hele.

Der er noget særligt skræmmende over sygdommen demens. Tænk sig, denne snigende afvikling af sig selv. Først små eroderinger i hverdagen, måske så små at man til at begynde med ikke bemærker dem. Sidenhen ved man, at noget er på færde. Og at det ikke er godt. Måske opsøger man en læge, får hjælp, sandsynligvis medicin, men lige lidt hjælper det. Langsomt, men sikkert glider man væk fra sig selv og fra livet. Man bliver en anden. Eller måske er det mere rigtigt at sige, at man bliver til ingen. Går i opløsning.

De små tegn

Supernova er en film om demens. Samtidig er det en kærlighedsskildring af to mænds dybe forhold fremstillet så fint, rørende og troværdigt, at sygdommens komme gør desto mere ondt på de to mænd og på os, der får lov at komme med ind i autocamperen. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

En flom av sinne og avsky

Neste sak

Kvinnebevegelsens røde bestemødre

Mer Film

Polarisering på russisk

Emosjonelle tirader eller rasjonelle argumenter? Statspropaganda eller offentlig opplysning? Det blir stadig flere politiske debattprogrammer på

Urkonflikten oppdatert

Tapsfornemmelser, sjalusi og lengsler er reaksjoner vi neppe vokser fra med det første. Av den grunn

Il Maestro

En gang presset folk seg oppspilt sammen i kinosalene for å se den siste filmen til

0 kr 0