Filmens fire tyranner

Hvor andre kunstarter har udviklet og ændret sig, har filmmediet stået i stampe de sidste mange år. Efter at have eksisteret i 108 år er det kedeligt, forudsigeligt, og uvillig til forandring. Det lider av store tyrannier som tekstens, rammens, skuespillets og kameraets tyranni. Det bør genopfindes.

mai 2006

Filmmediet døde den 31. september 1983, da fjernbetjeningen gjorde sit indtog i hjemmene verden over. Filmen er et passivt medie. Det har muligvis opfyldt mange af de forventninger, som publikum på vores forældres og bedsteforældres tid havde til at kunne læne sig tilbage, betragte illusioner og tilsidesætte al mistro, men jeg tror ikke længere, vi kan hævde, at dette er tilstrækkeligt. Nye teknologier har forberedt og udviklet den menneskelige forestillingsevne på forskellige måder. Som vi alle ved, findes der i dag et nyt publikum, som ikke udgør en tv-generation, men en post-tv-generation, der er kendetegnet ved den bærbare computers medrivende egenskaber, som afføder nye krav og skaber nye normer.Idéen om ubegrænsede valg, personligt engagement og kommunikation og udbredt interaktivitet er nået langt siden september 1983, og filmmediet har skullet leve side om side med et helt nyt univers af multimedie-aktiviteter, som alle sammen har forandret filmens væsen. «Interaktivitet» og «multimedier» er muligvis ord, som er blevet så dagligdags, at man ikke længere bemærker dem, men de udgør under alle omstændigheder nutidens mest omfattende kulturelle stimuli. Hvordan skal filmmediet håndtere det? Hvis det skal overleve, må det indgå en pagt og forholde sig til interaktivitet, og det må opfatte sig selv som blot en del af det multimedielle, kulturelle eventyr.

Jeg vil gerne beklage, at efter at have eksisteret i 108 år er filmmediet kedeligt, genkendeligt, forudsigeligt, håbløst tynget af gamle konventioner og udtjente sandheder, det har et arkaisk og utroligt restriktivt distributionssystem og en gammeldags og uhåndterlig teknologi. Filmmediet må genopfindes. Forestil jer, at en langsom, planteædende og ikke særlig kvik dinosaur bliver skudt i hovedet om mandagen, ligger i koma i en uge og formår at logre med halen indtil om fredagen, hvor den drager sit sidste suk. Det er snart fredag. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal