Temmelig langt fra

Stephen Daldrys filmatisering af Ekstremt højt og utrolig tæt på formår at bevare bogens pudsige antrit, men hæmmes af konkret, filmisk virkelyst og sentimentale billeder.

Jonathan Safran Foers værk Ekstremt højt og utrolig tæt på fra 2005 hører til blandt de amerikanske nyklassikere. Med bogen fik angrebet på tvillingetårnene i 2001 for alvor en stemme, der favner og formår at rumme den amerikanske tilstand efter 11. september.

Efter terrorangrebet påstod flere amerikanske forfattere, at de ikke længere kunne forestille sig, hvordan litteraturen nu skulle behandle virkeligheden. Det var som om, de virkelige hændelser skubbede fiktionen til side. Noget, der ikke skulle røres ved. Ligesom kritiske røster også høres nu, hvor et mindre dansk teater har i sinde at behandle massakren på Utøya ved en kunstnerisk fortolkning af Breiviks manifest. Men kunst skal netop favne alt. Og som Safran Foer sagde ved udgivelsen af Ekstremt højt og utrolig tæt på er det «risikabelt at undgå det, der sker lige foran din næse».
(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang
Forrige sak

Grænseoverskridende!

Neste sak

– Vi trenger en ny Oslo-avtale

Andre saker om Film

Stor tromme

Ennio Morricone red inn i den aller største solnedgangen i sommer. Filmkomposisjonene han etterlot oss brakte

0 kr 0

Logg inn

Ikke abonnent? Tegn abonnement her.