Efter Gezi

Intet bliver det samme i Tyrkiet efter sidste års protester i Gezi-parken, der satte gang i den største modstandsbevægelse i nyere tyrkisk historie. På festivalen Documentarist kan vi blive klogere på hvilken rolle filmmediet og filmfestivalen som aktivistisk forum spiller i modstanden mot regimet.

Jeg sidder i haven ved Det hollandske konsulat i Istanbul. Rækker af hvide og orange plasticstole er placeret foran en til lejligheden opsat skærm. Fra skærmen stråler filmfortællingen om en gruppe kurdere, der har forladt deres landsby for at udføre sæsonarbejde på markerne udenfor Ankara. Dokumentaren Once Upon a Time er mestendels et kritisk blik på de arbejdsvilkår og den skævvredne økonomi, tyrkiske grøntsager fremstilles under, men filmen rummer også en lune, en humor og en række strejf af natur, der trækker filmen i andre retninger. Og pludselig sker det så. Midt i haven blander virkelighedens natur sig med filmens, idet en række fugle i haven istemmer filmfuglenes sang fra højttalerne. I få sekunder oplever vi en række symfoniske fuglefløjt, hvor film og virkelighed synes at blive ét.


(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn.

Prøv Le Monde diplomatique i to måneder for ti kroner

Papiravis og full digital tilgang
Forrige sak

Akademisk anglifisering

Neste sak

Splitt og hersk

Andre saker om Dokumentar

Wisemans hverdagsepos

Over et halvt århundre har den amerikanske filmskaperen og samtidskronikøren Frederick Wiseman

0 kr 0