Georges de la Tour, «Den angrende Magdalena (med nattlampe)» (1640-1645). Foto: Wikimedia Commons.

Tankens tøvende lys

Samtiden er usikker, den kalder på desillusion og fortvivlelse, men også klarsyn, gåden, lys og tøven. Tag med på en vandring gennem den mørke skov hos den danske forfatter Mikkel Thykier.

Efter valget af Donald Trump i 2016 var det som om vi vågnet til en ny tid, hvor både gamle og nye medier «pludselig så sig konfronteret med deres egen uformåenhed og spørgsmål om deres formål», skriver Mikkel Thykier i sin nye essaysamling Narcis. For den danske forfatter var det en påmindelse om hvad der længe har været undervejs, en omsiggribende orienteringsløshed uden politisk retning, hvor det politiske subjekt er under massiv pres fra en individstyret teknokapitalisme, hvor krige afløser krige, hvor Panama-papirer og finansiel spekulation kører frihjul, hvor terror og sikkerhed fungerer som den styrende indretning for politik, som rammer langt ind i kunstens og litteraturens verdener. Samtidens problem er samtidigheden, som også er et kunstnerisk problem, skriver Thykier med den tyske kunstteoretiker Boris Groys. Samtiden kan vi ikke længere bestemme mellem et før og et efter. Den består snarere af en konstellation af mørke og lys, af usynlige kræfter der er på vej til at blive synlige. Med Agamben kunne man sige: «Kun den er samtidig som ikke lader sig forblænde af lyset, og som her formår at få øje på skyggedelen».

I vores forsøg på at bestemme og adressere vores egen tid, har vi længe været indfanget af fornuftens og civilisationens lys. Men det er som om vi står overfor en anden grænse, en anden fremtid. Det, der opdages dér, i jorden og tingene, er udsatheden og desillusionen, men også nye overraskende relationer og en spirende kritisk kraft. Grænsen er snarere udtryk for et brud, en fornemmelse af usikkerhed, at kulturen, som Thykier skriver, «har mistet sin evne til at gribe og give udtryk for nuet, at der i en meget vigtig forstand ikke længere er et nu at gribe og give et udtryk». (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Alt er fiksjon, unntatt markedet

Neste sak

Berlin, en by i blekk

Mer Litteratur

Fra Don Quijote til Sancho Panza

Få amerikanske presidenter har vekket så mye entusiasme, men i hans memoarer framstår Barack Obamas tid i Det hvite hus mest som en anledning som ikke ble grepet.

Den mytologiske maskine

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.

En form for indsigt

Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.

«Elevene må deles inn i små øyer»

Etter over tretti år som lærer, har forfatteren Nathalie Quintane skrevet om det franske skolevesenet i boka Un hamster à l’école, «En hamster på skolen», som vi her trykker et utdrag fra.

Å gape over lerretet

I Å skrive er å be om for mye får leseren følge Gunnar Wærness på veien mellom den visuelle boksiden og den lydlige poesien, og i konstant kamp med det lyriske jeget.

0 kr 0