Kan jeg byde på et friturestegt kaninøre?

Atom Egoyan er tilbage med antydninger og underspillet kommunikation, men absurditeter og plot twist tager overhånd i Guest of Honour.

Atom Egoyan har en særlig hang til nedtrykte, hvis ikke direkte tragiske skæbner. Tænk blot på The Sweet Hereafter fra 1997, hvor en skolebus forulykker og fjorten børn omkommer. Eller Ararat (2002), hvor Egoyan tager det armenske folkemord til behandling og på nærmest underfortalt vis får skabt en gribende beretning om tab og tilgivelse. I sit seneste værk, som faktisk er optaget tilbage i 2019 og har måtte lade vente på sit skandinaviske ophold, afsøger Egoyan nok engang det skæbnesvangre på sin særlige, ulmende facon.

En ensomhed lurer

Vi begynder i en kirke og hos en ung, velmenende præst. Han får besøg af en yngre kvinde ved navn Veronica, der står overfor at skulle begrave sin afdøde far. Præsten kender kun faren sporadisk og sammen må de to derfor prøve at indkredse hvilket menneske, faren var. Men samtalen breder sig og bliver derved lige så meget et portræt af datteren selv og nærmest en terapeutisk session for hende. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Kina kopierer Harvard

Neste sak

En form for indsigt

Mer Film

Polarisering på russisk

Emosjonelle tirader eller rasjonelle argumenter? Statspropaganda eller offentlig opplysning? Det blir stadig flere politiske debattprogrammer på

Urkonflikten oppdatert

Tapsfornemmelser, sjalusi og lengsler er reaksjoner vi neppe vokser fra med det første. Av den grunn

Il Maestro

En gang presset folk seg oppspilt sammen i kinosalene for å se den siste filmen til

0 kr 0