George Grosz, Gefährliche Strasse, 1918.
/

Den mytologiske maskine

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.

I lighed med mange andre efter andre verdenskrig, gjorde også den italienske forfatter, germanist og litteraturforsker Furio Jesi sig tanker, om hvorvidt der i den tyske måde at tænke på, findes noget som kunne forklare fascismen og nazismens fremkomst i det tyvende århundrede. Det som optog ham, var hvorvidt man kan tale om en særlig «tysk sygdom», hvor mytiske billeder igennem det attende og nittende århundrede fremviser en særlig destruktiv tilbøjelighed og opdyrker de mørke afgrunde i sjælen. I denne periode lader det til, skriver han, at myten «nogle gange virker som medicin, andre gange som gift, både som kilde til fornyet humanisme, men også som instrument for både barbari og kriminalitet».

Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er ledetråden i Jesis hovedværk fra 1967, Germania segreta, der nå udkommer på engelsk som Secret Germany. Her trækker han på sin ungarske mentor og grundlægger af de moderne studier i græsk mytologi, Károly Kerényi, og dennes sondring mellem den genuine og den teknificerede myte. Den genuine myte er mytens sande udtryk, i betydningen, «dens afsløring af det virkelige». Den er «begivenhedens sandhed», det, som i billeder, ord og sang lader en meningsgivende og helende verden komme til syne. Den teknificerede myte er på den anden side en forvansket udgave af myten, styret af et præ-defineret personligt, socialt eller politisk formål. (…)

^

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller .

Tre måneder med Le Monde diplomatique for 69 kroner!

Papiravis og full digital tilgang

Forrige sak

Senegals «fem sinte»

Neste sak

Lenge leve systemisk risiko

Mer Filosofi

Uansvarlig optimisme

Kampanjene for å vekke folk og politikere med fakta, følelser og mørke framtidsscenarier har skapt en motkraft. Den nye anti-alarmismen benekter ikke klimaendringene. I stedet tilbyr den et vell av optimistiske argumenter for at vi er på rett kurs, og at det er klimatiltakene som er farlige.

Lyset efter Gud

Vi har afskaffet Gud og dernæst sjælen, tilbage er kun verden. Med After God har Peter Sloterdijk skrevet en moderne historie om sjælens mutationer og mulige genkomst i en sekulariseret og artificiel maskinalder.

Skogens gåtefulle verden

Lever skogen? Hva føler trærne? I et århundre har miljøbekymringer gitt opphav til slike spørsmål i populærvitenskapelige bøker. Hvor leder denne tilnærmingen?

Sartres nei

I 1980 deltok mange tusen franskmenn i Jean-Paul Sartres gravferd. Med Sartres bortgang lukket en epoke med engasjement og opprør seg. Siden har medieekshibisjonisme og akademisk tilbaketrekning kjennetegnet de intellektuelle i Frankrike.

0 kr 0