Antologien Motstandens former: Tretten skisser, redigeret af Knut Stene-Johansen og Eivind Røssaak med bidrag fra overvejende norske akademikere, forfattere og intellektuelle, fremkaldte hos mig med det samme en række spørgsmål: Hvad har disse privilegerede nordmænd at sige om modstand? Og hvem tror længere på modstand? For er ikke det meste af modstanden blevet opslugt af kapitalismen, undergrundskulturen suget op af branding, kunsten smeltet sammen med entreprenørskab, den kritiske universitetsakademiker banket på plads af markedsmekanismer og en specialiseret professionaliseret videnskultur?
Måske modstand er et ord der hører fortiden til. Vi kan dreje på nogle knapper, men ikke længere ændre på selve koordinaterne, selvom det netop er strukturelle årsager der ligger bag de mange kriser vi står i. I et stadig mere fintmasket samfund, er det blevet næsten umuligt at træde udenfor. Alt for meget tikker ind: forleden en modstandsaktion imod de iltfattige søer og have, i sidste uge mod manglende dyrevelfærd i et brutaliseret griselandbrug, i går mod Israel. I morgen er det glemt. Så hvor skal modstanden komme fra, hvad skal den være mod, og hvad er den overhovedet?
(…)
Denne saken er forbeholdt våre abonnenter. Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
