Franz er en ung mand, som stadig bor hjemme hos forældrene. Om dagen arbejder han som kontorist, om aftenen forsøger han at skrive tekster. Franz er en ung dreng, som bliver skubbet udenfor døren og må vente i kulden, mens han kan høre sine forældre dyrke sex. Franz er en museumsgenstand, der kan bevidne, at fransktalende turister kommer forbi for at se hans skrivebord, det område af stranden han tog sol i eller smage en Kafka-burger et sted i Prag.
Franz handler naturligvis om Franz Kafka (1883–1924). Og det er på mange måder en kafkask film. Kafka og det kafkaske er oplagt filmmateriale. Der er nærmest en naturlig forbindelse mellem det, vi i al fald tænker som værende kafkask og det, som er filmmediets raison d’etre. (…)
Denne saken er forbeholdt våre abonnenter. Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
