En nedadgående økonomisk spiral

Det palæstinensiske sundhedssystem er i krise. Patienterne bliver ikke behandlet, fordi der ikke er penge til transport, og hospitalerne er løbet tør for blødermedicin. En fjerdedel af den palæstinensiske befolkning er nu uden indkomst. Ramallah er en hovedstad uden medicin, brændstof og grøntsager. Israels økonomiske våben mod Hamas rammer hospitalerne i Gaza og på Vestbredden.

Sheik Zayed Hospital ligger et stenkast fra flygtningelejren Qaddura og en lokal baptistkirke i den palæstinensiske hovedstad Ramallah. Hospitalets patienter overlever kun akutte tilfælde på personalets barmhjertighed og deres vilje til at arbejde for ingen eller stærkt reduceret løn, fortæller hospitalets direktør, dr. Samil Salida. For bare seks måneder siden var hospitalet et travlt velfungerende privat/NGO drevet hospital, men siden Israel har valgt at indefryse de palæstinensiske skatteyderes penge, har 150.000 offentlige ansatte ikke fået løn. Selv om det umiddelbart ikke lyder af meget, så har det alvorlige konsekvenser i et muslimsk land, hvor familiefaren er hovedforsørger. Op mod en fjerdedel af den palæstinensiske befolkning er nu uden indkomst.

På dr. Samil Salidas kontor hænger det obligatoriske portræt af Yassir Arafat, og nedenunder, nærmest på en slags andenplads, hænger palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas. Der er ikke noget billede af Ismail Haniyeh, premierministeren fra Hamas. Som om Hamas ikke rigtig er lukket ind i varmen her på hospitalet. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal