Er tænkning en form for digtning, og kan man tale om en væremåde i digtingen? To aktuelle bøger tager spørgsmålet op: Martin Heideggers efterkrigsforelæsning Hvorfor digtere?, der nylig er udkommet på dansk, og Peter Holm Jensens The Moment.
For den australske forfatter Gerald Murnane er al menneskeliv og bevidsthed knyttet til steder, faktiske steder såvel som mulige steder. Ethvert sted bærer et andet sted i sig, og litteraturens opgave er netop at bringe os nærmere disse steder og landskaber.
Litteratur og kunst er ikke kommunikation, men det sted hvor noget virkeligt nyt kan ske, tage form, blive synligt og finde frem til en anden erfaring. I Litteraturens slut minder Sven Anders Johansson os om hvorfor vi faktisk bør beskæftige os med litteratur.
Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.
Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.
Vi har afskaffet Gud og dernæst sjælen, tilbage er kun verden. Med After God har Peter Sloterdijk skrevet en moderne historie om sjælens mutationer og mulige genkomst i en sekulariseret og artificiel maskinalder.
Over ti år efter hendes bortgang, er Inger Christensen genstand for en ny opmærksomhed, der får frem nye sider ved hendes tænkning og digtning. Det viser temanummeret til det svenske tidsskriftet Aiolos.
Den brasiliansk-jødiske forfatter Clarice Lispector var en stemme så anderledes at ingen kunne placere hende. Hendes forfatterskab kredser hverken om en tabt fortid eller det tabte land, men om at finde et hjem i hjemløsheden.
I både skrift og billede søgte den franske digter og maler Henri Michaux en idé om sjælens forvandling, som en åbning til de ydre kræfter.
Det danske tidsskrift Ny Jord er et stykke folkeoplysning, der genopdager den store fortælling om menneskets forhold til naturen, og ikke mindst naturens indvirkning på mennesket. Det handler ikke kun om æstetisk-poetisk klimadannelse, men hvordan eksistensen overhovedet relaterer sig til det levende.
I de sidste femten år af sit liv skrev Hannah Arendt på bogen Åndens liv om menneskernes tænkende liv og hvad det vil sige, for at kunne begribe hvad det er der stiller sig i vejen for menneskets evne til at handle rigtigt.
I mellemkrigstidens kaos dannede den franske tænker Georges Bataille et hovedløst projekt, for at svare på spørgsmålet: Hvordan forme en holdbar levemåde i en verden der er blevet ubarmhjertig, absurd og ligegyldig?
Eksistentialismen er tilbage, mener den danske kritiker Hans Hauge. Men denne gang som et dannelsesprojekt der ensomheden gøres til livskunst i reaktion mod tvangen til fællesskabsdyrkelse.
Simone Weil var en profetisk stemme der så udover sin egen tid, en aktivistisk tænker for hvem mennesket er fanget mellem en manipuleret verden og en længsel efter godhed og skønhed.
En elegi.
Samtiden er usikker, den kalder på desillusion og fortvivlelse, men også klarsyn, gåden, lys og tøven. Tag med på en vandring gennem den mørke skov hos den danske forfatter Mikkel Thykier.
Den amerikanske filosof Alphonso Lingis er en unik stemme der kombinerer eksistensfilosofi med en mere udadvendt jordisk-sanselig realisme. De vigtigste af hans essay er nu samlet i The Lingis Reader.
Klostrene på Athos var for bare nogle årtier siden på nippet til at lukke. Nu strømmer unge mænd til. Hvad driver dem til at træffe det radikale valg at blive munk for livet?
Er det muligt at skabe en tænkning der undersøger nye muligheder for liv i verden, men som ikke ikke længere har mennesket som centrum, spørger en ny dansk introdukton til den spekulative realisme.
Med The Eroticization of Distance søger den amerikanske filosof Joseph Kuzma at skrive et helt nyt kapitel til historien om Nietzsche. I hans oversete kærlighedsfilosofi spiller den uopfyldte længsel en afgørende rolle.
Michel Leiris etnografiske dagbok L’Afrique fantôme er en rejse ind i kolonialismens arrogance, men også en studie af menneskelige valgsituationer og mødet med det fremmede som noget man egentlig ikke kan håndtere.
Bitterhedens syllogismer af den rumænske forfatter Emil Cioran, døbt århundredets pessimist, befrir os fra den naive optimisme, som gennemsyrer vore dages opinionsdannere,
politikere og økonomer.
I Narcocapitalism analyserer professor i retsfilosofi Laurent de Sutter samtidens politik som en anæstesi af den sociale krop. Anæstesiens historie er ifølge de Sutter uløseligt knyttet til historien om den moderne styring af massen og dermed det politiske projekt overhovedet.
Argentinske Julio Cortázar var en af de store repræsentanter for Sydamerikas såkaldte fantastiske litteratur. Hans store hovedværk Hinkeleg er netop udkommet på dansk, men kaster den postmoderne metaroman længere interessante indsigter af sig?
