Voksen frykt for ungdomstiden
Netflix-serien Adolescence har blitt hyllet for å ta opp de mange utfordringene dagens tenåringer opplever med en digital verden som blir stadig mer giftig. Men den snakker først og fremst til engstelige foreldre.
Livet er en drøm
To av filmkunstens milepæler hadde premiere for femti år siden: Michelangelo Antonionis Natten og Alain Resnais’ I fjor i Marienbad. Begge viser en filmkunstnerisk selvstendighet som til dags dato er uovertruffen. Med det reiser de spørsmålet om filmkunsten har utviklet seg siden. Hvor banebrytende kan en banebrytende regissør være idag?
Det, der gør os til os
En filmfestival har ofte vanskeligt ved at undslippe en konstruktion og en diskurs, der på paradoksal vis søger at være fællesskabsdannende, men tillige rumme en unik særegenhed. For hvad er det fælles nordiske i relation til film? Er der særlige filmiske metoder, udtryk, tematikker og/eller produktionsforhold, der kan tilskrives en specifik nordisk identitet eller «tone»?
Det kørende menneske
Nicolas Winding Refn tager favntag med det måske største af alle amerikansk-filmiske ikoner: bilen. Det sker i et yderst stiliseret værk, der netop fungerer qua sin kunstagtighed.
No Future – trop tard
Joachim Triers nye film evner å skape mentalbilder og hypotetiske scener som er sjelden kost i norsk film. Trier beviser til fulle at han i én og samme film kan skru ned tempoet til et nullpunkt, gjentatte ganger, for så å gi nervøsitet og noia sitt tempo, sin intensitet, når det kreves.
Kairos – revolusjonens øyeblikk
Kairo i august, et halvår etter starten på den egyptiske revolusjon.
Action og sponsing
Dokumentaren POM Wonderful presents: The Greatest Movie Ever Sold viser hvordan filmer sponses til verden.
Den gamle skopudser og flygtningebarnet
Le Havre er et humanistisk eventyr med stor charme, men for mange scener emmer af parodi og kitsch til, at man for alvor tager fortællingen med sig.
Istanbuls ecumenopolis
En filmfestival og tre demonstrasjoner som forteller meg noe om Istanbul og frihet.
Latent sprengkraft
Jean-Pierre og Luc Dardenne fokuserer de evige spørsmål i dagsaktuelle problemstillinger. De belgiske prisgrossistenes beherskede framstilling av opprivende skjebner ender denne gang i en lysere, mer forhåpningsfull film enn vi tidligere har sett fra dem.
Livet på landet
Enkelte scener bliver for freudiansk illustrerende, men Drømme støjer ikke når de dør er fortsat en glimrende skildring af landmandslivet.
Drukne i kvindens krop
Sorg og seksualitet flettes sammen i Aleksei Fedorchenkos betagende filmdigt Spurvene.
Fra et jurymedlem
Hvordan vurderer man filmer opp mot hverandre for å kåre en vinner? Og hvorfor havner kvinner så ofte i bakgrunnen på filmlerretet?
Levende, om ikke duggfriske problemstillinger
Årets sommerfilmer kretser rundt parforholdets velkjente problemstillinger. Det ulykkelig forelskede paret i den ene filmen har fine følelser, men litt for mye av dem. Hovedrollene i den andre har et nesten usunt pragmatisk forhold til parringsleken.
Sig noget, som er sandt
Med intelligent brug af found footage-genren skildrer Bambieffekten på overbevisende vis to unge kvinders rejse mod døden.
En tid for røyk og reklame
Dette er serien som sier noe vesentlig om tidsånd, nær fortid, identitet, svik og begjær. Full av overraskende vendinger og forviklinger. Full av røyk og alkohol. En verden der krigen var kald og markedet like optimistisk som tidsånden.
Størst af alt er kærligheden
En forsvundet og en næsten glemt stumfilm af mesteren Carl Th. Dreyer er nu gjort tilgængelige i smukke udgaver.
Med sveden kommer ærligheden
Dampen går af de finske machomænd, der beretter personlige historier med følelserne uden på den nøgne krop.
Filmhistoriens nytte og unytte
Hvordan går det når norske filmkunstnere fra 1960 til 1990 skal portretteres? Kurator Fahrad Kalantary ga en rekke yngre norske filmkunstnere frie tøyler. En påfallende beundrende omgang med historien har blitt det mest framtredene ved portrettene, som kun i
liten grad evner å reflektere over historiens relevans for norsk filmkunst.
Mer enn en hustru
François Ozon har med Potiche laget en anstendig og godlynt komedie mot en bakgrunn av betente forhold i fransk arbeidsliv. Tungvekterne Deneuve og Depardieu bidrar med nødvendig flyt, letthet og ikke så rent lite filmhistorisk ballast.
Shirin & Soran 4-ever
Kærligheden mellem Shirin og Soran er dramatisk som i et eventyr, men der er absolut intet eventyrligt over den verden, Shirin kastes ud i, da hun træffer et skæbnesvangert valg.
Filmverdens parasitter
Le Monde diplomatiques udsending, Steffen Moestrup, lader film være film og koncentrerer sig i stedet om alt det udenfor filmene på Thessaloniki Documentary Festival. At være festivalgæst er en følelsesmæssig masochisme. Uden pause og uden mulighed for refleksion eller emotionel bearbejdning går man videre til næste film. Måske har festivalens konstruktion en overset betydning for måden, filmene opleves på?
Livet på dynga
Arbeidere på verdens største søppelfylling blir engasjert av en kunstner i et prosjekt bestående av resirkulert materiale. Dokumentarskildringen av denne prosessen har blitt en oppbyggelig og sympatisk historie i belastet terreng–og i en vel så belastet filmtradisjon.
Flyktningen, estetisert
Kunsten har en tendens til å estetisere flyktningene og dermed frata dem politisk betydning.
Den gamle mand og gederne
Michelangelo Frammartino blæser på fortælling og dramatisk fremdrift. Det er der kommet en betagende og nærmest essayistisk fiktionsfilm ud af.