«Perspektivmangfold» er et løfterikt begrep. I ferieskildringen The White Lotus blir mangfoldet derimot til et kalas av friksjoner deltagerne imellom. I mediesatiren Succession blir enhver alternerende synsvinkel redusert til kun et verktøy blant andre.
Sammenhængen mellem maleriet og filmen fik særlig opmærksomhed på årets udgave af festivalen CAMERIMAGE, en polsk filmfestival der er særlig helliget filmfotografering.
Samarkand. Sarabande. Sarajevo er en usedvanlig levende og dristig bok om forbindelsene mellom krig, språk og oversettelser. Fra Babels tårn og Sarajevo på 1990-tallet, via Enigma-koden og terrorbombing, til tvetydighet hos Alfred Nobel og Thomas Mann, trekker Per Qvale forbindelseslinjer som gjør essaysamlingen til en bemerkelsesverdig utgivelse.
Nærværende Shibbolet er en historie fortalt af en palæstinensisk mand der tænker tilbage på hvordan han som dreng passerede et checkpoint hvor den berømte jødiske soldat Leolo Jossel havde sin daglige gang. Historien er den tredje af ti fortællinger i Alexander Carneras roman: Hemmeligheders have, der udkommer 2012 på forlaget Spring. Ti historier – én for hver af de ti jødiske hovedtemaer fra paradisets have til apokalypsen – stiller hver på deres måde spørgsmålstegn til erindringen, historien og myterne om Israel og jøden som urmyte. Som Tusind og Én Nats eventyr minder disse historier os om at det i sidste ende kun er fiktionen der bestemmer hvad der virkelig sker.
A Dangerous Method kretser rundt det symbolske trekantdramaet mellom Freud, Jung og Spielrein, som foranlediget psykoanalysens første skisma. Filmen viser på dyktig vis hvilken viktig katalysator Spielrein var for utviklingen av psykoanalysen og bruddet mellom dens to store pionerer.
Kina satser på eksport av tegneserier og animasjon. Budskapet i serierutene er at landet vil være en stormakt for seg selv. Et kinesisk liv og Understanding China Through Comics viser et innovervendt Kina som er opptatt av egne problemer.
Hva kan dagens filmskapere lære av en tysker som har laget eksperimentell film siden 60-tallet, i dag professor på Kunstakademiet i Wien? Vi møtte ham på festival i Lisboa.
Få har påstått så mye rart som Freud. Men han evnet å sette språk på et jeg som er langt større enn det bevisste jeg. Med det frigjorde han psykologien fra overdreven empirisme og utvidet fagspråket for det menneskelige.
I Møte i Toscana spiller den anerkjente regissøren Abbas Kiarostami på hovedrollenes fordommer og forventninger, og i siste instans publikums, i en overraskende sprek film.
Årets program på Copenhagen International Documentary Filmfestival viser at modstillingen af løgn og sandhed er ikke længere så indlysende og afgørende. Tilsyneladende er selvrefleksionen blevet arvtageren til de objektive moralske sandhedskategorier.
Russisk dokumentarfilm er fanget i et vadested mellem socialisme og markedsvilkår. Statsstøtten er lille, tv-kanalerne ligeglade med genren og distribution er stort set ikke-eksisterende.
Den ujevne regissøren Wim Wenders viser ofte begavelse i dokumentarfilmene sine. Med Pina føyer han et nytt tilskudd til en respektabel rekke av sympatiske kunstnerportretter.
Siden 1952 har filmtidsskriftet Sight & Sound hvert tiende år kåret tidenes beste filmer. En slik kanonisering kan være nødvendig for å unngå at vi blir rene konsumenter av nye filmer, men klarer den å holde kontakt med filmhistoriens forskjellige etapper og skille klinten fra hveten? I 2012 bringer tidsskriftet resultatet av 2000-tallets andre avstemning.
Årets Film Fra Sør viste hva mot og engasjement har å si i kampen mot overgrep og massakre.
En ung kvindes tragiske død vækker en poetisk åre i en aldrende bedstemor i en film, der i sig selv fremstår som et helstøbt stykke poesi.
Kunstmuseet Louisiana udenfor København har for tiden en stor udstilling om Paul Klee og Copra. Udstillingen åbnet for spørgsmålet om kunsten stadig udtrykker noget alment, at den udover arbejdet med form, farve og lys også rummer en erkendelsesproces.
Frank Miller retter et kjeveknusende angrep mot islam i superheltserien Holy Terror. Millers nye helt The Fixer, en krysning av Batman og Dirty Harry, setter seg fore å knekke Al-Qaida. Samtidig utgis tegneserieversjonen av raidet mot bin Laden. Hva er mest tvilsom propaganda: superheltfantasi eller dokumentarisme?
Fascismen og totalitarismen behøver ikke længere støvletramp og geværild for at gøre sig gældende. Den overvintrer som aldrig før i sproget, i kulturens og mediesamfundets stereotyper, i opdragelsen, i omgangsformen. Dette gør den polske forfatter Witold Gombrowicz mere aktuel end nogensinde.
To nye bøker om filosofen Hannah Arendt bryr seg ikke stort om å vise hvordan man kan få anvendt Arendt. Men hennes politiske tenkning om totalitarisme, pluralitet, frihet og revolusjon er fremdeles like aktuell i dag, 35 år etter hennes død.
To av filmkunstens milepæler hadde premiere for femti år siden: Michelangelo Antonionis Natten og Alain Resnais’ I fjor i Marienbad. Begge viser en filmkunstnerisk selvstendighet som til dags dato er uovertruffen. Med det reiser de spørsmålet om filmkunsten har utviklet seg siden. Hvor banebrytende kan en banebrytende regissør være idag?
En filmfestival har ofte vanskeligt ved at undslippe en konstruktion og en diskurs, der på paradoksal vis søger at være fællesskabsdannende, men tillige rumme en unik særegenhed. For hvad er det fælles nordiske i relation til film? Er der særlige filmiske metoder, udtryk, tematikker og/eller produktionsforhold, der kan tilskrives en specifik nordisk identitet eller «tone»?
Nicolas Winding Refn tager favntag med det måske største af alle amerikansk-filmiske ikoner: bilen. Det sker i et yderst stiliseret værk, der netop fungerer qua sin kunstagtighed.
Norske serieskapere minnes 22. juli-terroren i antologien 22.07–En bok om dagen som landet vårt aldri glemmer. De fleste seriene er spontane øyeblikksbilder og sinnsstemninger, men boka har også satiriske og humoristiske bidrag.
Joachim Triers nye film evner å skape mentalbilder og hypotetiske scener som er sjelden kost i norsk film. Trier beviser til fulle at han i én og samme film kan skru ned tempoet til et nullpunkt, gjentatte ganger, for så å gi nervøsitet og noia sitt tempo, sin intensitet, når det kreves.
Kairo i august, et halvår etter starten på den egyptiske revolusjon.
