
Wheel of Fortune and Fantasy utmerker seg med en nesten påfallende asketisk scenografi, og med sin bestemte disponering av hendelser.
Ennio: The Maestro er en rendyrket hyldest til det musikalske geni Ennio Morricone. Dokumentarens snakkesalighed går dog på bekostning af et dybere favntag med det musikalske.
Vortex er en hyldest til kærligheden. Den forfalder aldrig til det patetiske, men besidder derimod samme kraft og visdom, som et livslangt ægteskab.
Kjærlighet til salgs – gitt tabuet rundt slike forbindelser, spiller Sophie Hydes skildring av denne relasjonen på mange av de samme strenger som øvrige filmer der Han møter Henne. Emma Thompson er heller ingen heftelse.
Vampyren er en av få moderne myter. Den blodsugende skikkelsen hadde hjemsøkt folkemunne siden Vlad Tepeș, men det var først på 1800-tallet at myten fikk sin kraft som en trussel mot det anstendige samfunnet.
Vi keder os mere og mere, i arbejdsmøder, netliv og endeløse distraktioner. Men måske keder vi os uden rigtig at kede os. Den dybe kedsomhed er også en tilstand hvor tanker, idéer og et andet liv bryder frem.
Barry Levinson er påfallende lydig i filmatiseringen av Alan Hafts bok om faren, Auschwitz-bokseren Harry Haft. Til gjengjeld er denne livshistorien sterk nok i seg selv.
Fra Cape Town til Marrakech markerer den afrikanske samtidskunsten seg på nye arenaer og med nye uttrykk. Inspirert av både tradisjonelle myter og dagens bykulturer retter den en skarp kritikk mot den koloniale fortiden og samtidens skjeve globalisering.
En sensurbølge i det amerikanske skoleverket plasserer tegneserier med skeive hovedpersoner, som Maia Kobabes Gender Queer, midt i en stadig mer tilspisset kulturkamp. LHBT-tematikk er en markant tendens i nye tegneserier.
Isabelle Huppert er eminent i hovedrollen som plaget politiker i den særdeles dialogdrevne Løftene, der gransker hvordan det politiske spil altid kræver ofre og altid har en slagside.
Fransk musikkbransje er full av miljøinitiativer. Men lite tyder på at dagens modell med verdensturneer, store festivaler og energislukende strømmetjenester er forenlig med dette målet.
Som westernfilm er Old Henry en kontant stiløvelse, og mest av alt en overbevisende etappe i skuespilleren Tim Blake Nelsons utvikling.
Ingen steder er forhandlingene med en natur i forandring mer intens enn på flomslettene. Lavtliggende slettelandskap er under stadig hissigere angrep fra både løpske elver og et stigende hav.
Kun ved at lægge afstand til staten og magten som vi kender den, kan vi ifølge Marcello Tari genvinde den revolutionære livsglæde.
Kategorier overskrides, livssyn utfordres. Thailandske Apichatpong Weerasethakul er en av få nålevende regissører som kan påberope seg en egen sjanger.
Grandmother er et følsomt, tidvis patetisk, portræt af en kynisk, ældre kvinde og hendes barnebarn.
Den norske klimafabelen Embla er en av flere nye tegneseriebøker der serieskapere samarbeider med klimaeksperter. Kan tegningene skjerpe motivasjonen til å ta spranget fra ord til handling?
Jacques Audiards seneste værk er rodfæstet i de mest fremherskende fordomme om fransk film, men formår ikke desto mindre at virke forfriskende og dragende.
… blir komikere som Bill Maher konger av selvsagtheter. Gitt omstendighetene, fortoner disse selvfølgelighetene seg som glitrende innsikter.
Asghar Farhadi presenterer en mann uten andre egenskaper enn omgivelsene tillegger ham. Slik blir han pussig nok en mann med mange ansikter, i en film som derimot er sosial satire med steinansikt, en sjelden miks av kynisme og empati.
Først når man erkender at man ingenting ved, kan visdommen begynde at indfinde sig. Fra dette nulpunkt skrev Franz Kafka sine aforismer og notater, nu udgivet i en dobbelt engelsk-tysk kommenteret udgave.
En enlig mor i Paris kæmper sig igennem en strabadserende hverdag, som kun bliver desto mere vanskelig, da en strejke lammer byen. Vi har den skingre, nærmest jagende musik, der får os til at gispe efter vejret.
Dokumentarfestivalen Human i Oslo tematiserer tidens store emner – corona, klima og køn – alt imens festivalen giver en unik chance for dialog og menneskemøder.
Den unisone hyllesten av Alfred Hitchcock har skapt et inntrykk av en «ren» regissør, som kun var opptatt av filmkunsten. Men Hitchcock engasjerte seg også i sin tids sentrale samfunnsdebatter, med amerikansk tv som medium.