Estetisk fornuft
Arnfinn Bø-Ryggs livsverk er på samme tid et sprenglærd, anvendelig leksikon og en formidabel samling mikrologiske essays.
Tilbake til Orly
La Jetée er en fiksjon som ikke anerkjenner terrorbalansen og krigens død, men som «alltid allerede» har anerkjent at døden, med sine virkelige kirkegårder og graver, i uoverskuelig fremtid vil være en betingelse for menneskelig eksistens.
Når tyveri gjør deg dydig
Helt siden Max Weber og Den protestantiske etikk og kapitalismens ånd har kapitalismen blitt framstilt som asketisk, autoritær, puritansk og patriarkalsk. Bernard de Mandevilles klassiker The Fable of the Bees forteller en annen historie.
Skjult og åpenbart
Happy End er muligens Hanekes mest humoristisk ladde film, om en storfamilie der omtanken er mer marginal enn maktkamp og perversjoner, med migrantkrisen i Calais som bakteppe.
Definerte øvelser, friske sprell
Når en actionfilm siterer og stjeler fra de siste tiårs beste, blir det nødvendigvis ganske intenst. Den bør dessuten tåle sammenligninger med opphavet. Da står det på gjennomføringen.
Grep om det meste
I den nye metodeboka i idéhistorie finner vi presentert en rekke analytiske teknikker, som viser hvor mangesidig faget er. Men dette er ikke nødvendigvis en styrke.
Det bedøvede samfund
I Narcocapitalism analyserer professor i retsfilosofi Laurent de Sutter samtidens politik som en anæstesi af den sociale krop. Anæstesiens historie er ifølge de Sutter uløseligt knyttet til historien om den moderne styring af massen og dermed det politiske projekt overhovedet.
En transkønnets beretning
En fantastisk kvinne rummer en indtagende kærlighedsfortælling, men er mest af alt et væsentligt kønspolitisk opråb.
Filmisk set – desember
Didion var en modstemme, der påpegede de skyggesider, som hippiekulturen rummede, heriblandt de mange svigtede børn der måtte lide under forældrenes iver efter det frie og grænsesøgende liv.
Tegnerens troverdighet
Med en rekke serier som kretser rundt krigs- og revolusjonsåret 1917 er Kristian Krohg-Sørensen blitt norske tegneseriers fremste historiker. Han tegner revolusjonens
St. Petersburg med troverdighet, men bybildene fra det gamle Oslo overbeviser enda mer.
Sivilisasjonen som friluftseksperiment
Det at vi alle er avhengige av den samme atmosfæren kunne tenkes å samle oss til enighet og felles innsats, men klimapolitikken viser at luftas allmenning også kan rammes av tragiske interessekonflikter.
Kaffe uten melk
Blade Runner 2049 viser motsetningene innad i herskerklassen, men unnlater å stille det sentrale spørsmålet: Vil vår verden fortsatt være menneskelig, når androidene blir del av den?
Lasses lov
Lovløst land markedsføres som en nordisk western, men den fungerer bedst i sine intime skildringer af relationen mellem far og søn.
Bli lys!
En kavalkade med 114 av Lumière-brødrenes filmer viser at vi har mer å takke dem for enn vi hittil har trodd.
Filmisk set – november
Den tragiske nedskydning af 58 mennesker i Las Vegas var også en påmindelse om hvor medieret, vi færdes i virkeligheden. Selv under en decideret massakre tænder utallige mennesker kameraet på deres telefon og filmer løs. Ganske vist troede de fleste, at der var tale om fyrværkeri til at begynde med og få var nok i stand til at overskue, hvor vanvittigt et scenarie de befandt sig midt i, men ikke desto mindre blev mange ved med at filme, mens alvoren gradvist gik op for dem. Vi er så vant til at filme det, vi oplever. For mange er den medierede udgave vel nærmest at betragte som både bevis for, at man var et sted, men også en decideret måde at tilgå en virkelighed på. Massemedierne har sandsynligvis kun distribueret de mildeste af private menneskers Las Vegas-optagelser. Vi har derfor set optagelser, hvor lyden af skud, som tydeligt minder mere om fyrværkeri, fylder lydsiden, alt imens billedsiden primært består af håndholdte, velsagtens decideret rystede billeder, der således i æstetik antyder den virkelige alvor og betoner virkeligheden i al dens forvirrende pludselighed. Billederne viser folk på flugt iblandt folk, der står stille. Måske er scenariet endnu ikke gået op for disse stillestående folk, måske reagerer de på begivenheden ved at fryse i stilstand. Nettet rummer sandsynligvis mere voldsomme optagelser. Jeg har ikke gransket det nærmere, for jeg er splittet i trangen til at se disse optagelser for at kunne nærme mig en forståelse af, hvad i alverden, der er foregået, og et dybt ubehag ved at føle mig som en nysgerrig, kynisk snylter på andre menneskers voldsomme tragedie. Udover de telefonudstyrede masser blandt publikum har vi set billeder fra nogle betjentes såkaldte body-cams, altså kameraer der er påsat betjentenes uniformer, og som kan have til hensigt at dokumentere både heltemod og potentielt magtmisbrug. Politiet var hurtige til at frigive disse optagelser, og nyhedsmedier bragte dem prompte. Politiet kunne med optagelserne fremvise, hvordan heroiske betjente angiveligt gik i retning mod hotellet, hvorfra der blev skudt, snarere end at blive på afstand. Nyhedsmedier kunne bruge politiets optagelser, fordi de så havde noget nyt at vise. Konklusionen var, at billederne var synlig dokumentation for, at politiet handlede både heroisk og hurtigt og dermed formåede at få stoppet gerningsmanden ved at ankomme til hans hotelværelset blot ti minutter efter, at den første skudsalve føg fra hotelvinduet. Konklusionen er muligvis sand. Jeg skal ikke søge at betvivle den, men blot påpege hvor stor en magt det visuelle har fået i vort stærkt medierede samfund. Ved at producere og distribuere disse optagelser så hastigt, har politiet manifesteret en udgave af fortællingen, som de i al fald indtil videre anskues som troværdig hersker over. © norske LMD Steffen Moestrup er filmkritiker.
Metafysiske floder
Argentinske Julio Cortázar var en af de store repræsentanter for Sydamerikas såkaldte fantastiske litteratur. Hans store hovedværk Hinkeleg er netop udkommet på dansk, men kaster den postmoderne metaroman længere interessante indsigter af sig?
I replikantenes rekker
Få filmer har koblet retro- og fremtidsvisjoner med spørsmålet om det kunstige så elegant og visuelt fengende som Blade Runner.
Ind i mørket
Skyggenes dal er eminent filmhåndværk, men den virker overgjort i al dens sanselighed og iver efter at fremstå lyrisk.
Intethetens poetikk
Det absurde teaters frontfigur, Samuel Beckett, lagde én film. I hovedrollen har vi en av stumfilmens mest kjente fjes, Buster Keaton. To navn som får assosiasjoner og forventninger til å yngle.
Hjernen gjør motstand
Blir vi klokere av å ta veien innom nevrovitenskapene for å forstå samfunnet i vår tid?
Filmisk set – oktober
En af de måske mindre betydningsfulde, men dog oversete aspekter af, at mange film foregår på en virkelig location, er genkendelsens potentiale.
Filmisk set
I vores streaming-tid er der nu noget ganske dragende i at opsøge et fysisk sted for at se en film. Det fysiske filmsted per excellence er naturligvis biografen, men verden har trods digitalisering og streaming, også stadig filmarkiver og cinemateker. Selve navnet arkiv har jo iboende en gammeldags stemning over sig, og når man – som jeg gjorde for nylig – tager elevatoren ned i et filmarkiv, er nedstigningen da også nærmest en rejse tilbage i tid. For tiden bor jeg i Berkeley, hvor jeg arbejder på en afhandling. Lige ved siden af universitetets campus kan man finde Berkeley Art Museum og nede i museets kælder finder vi Pacific Film Archive. Arkivet har rødder tilbage til starten af 1960’erne og er egentlig et resultat af flere film-aficionados’ ukuelige indsats gennem årene. Tallene taler for sig selv: Arkivet rummer i dag mere end 15 000 film- og videotitler, 10 000 bøger om film, 50 000 stills fra film samt en enorm database, som giver adgang til anmeldelser, kataloger, plakater og andre materialer knyttet til de enkelte film. Langt det meste af selve filmsamlingen er kun at finde på 16mm eller 35mm film, og man kan som besøgende bestille en tid og opleve en hvilken som helst film i enten et lille visningsrum eller en biograf med 35 sæder. Dog er enkelte film også blevet digitaliseret, og flere titler vil gradvist komme til. Jeg satte mig derfor ned ved en skærm for at få nogle indtryk: Virtuose billeder af Golden Gate Bridge breder sig over skærmen. Kameraet glider langsomt hen over broens struktur. Snart hører vi en recitation af Hart Cranes digt «The Bridge». Broen ses nu i det skjulte, næsten dækket af tåge. I næste klip ser vi bilerne i deres baner. Digtet og filmen slutter. Et sammensurium af billeder toner frem. Mænd med skæg i cafeer og barer. De ryger cigaretter og drikker store fadøl. Kvinder er her også. Sammen griner de. Vi ser en mand holde en tale. Vi ser en anden performe et eller andet, måske et slagkraftigt kampskrift. Vi ser San Franciscos stejle gader i en montage, hvor hastigheden er sat op. Det er Beatnik-tiden, vi er vidne til. Næste og sidste indtryk denne eftermiddag i arkivet: En række billeder af demonstranter toner frem. De marcherer fra campus i Berkeley mod bydelen Oakland for at vise deres modstand mod Vietnamkrigen. På lydsiden hører vi amerikanske borgere give deres mening til kende. En mener, at demonstranterne ikke er egnede til at være amerikanere, når de er imod regeringen. En anden mener, at de burde finde sig noget arbejde. En tredje siger, at man bør tage et maskingevær og plaffe dem ned. Demonstrationen fader til sort. At gå ned i kælderen og besøge Pacific Film Archive er et gensyn med historien, men mest af alt er det nok endnu et vidnesbyrd om filmmediets herlighed og alsidighed. Og samtidig er arkivet en væsentlig påmindelse om, at mediet ikke bevarer sig selv, men at det kun kan ske, hvis nogle ihærdige og omhyggelige mennesker tager varer på det. Ellers vil eftertiden intet have at se. © norske LMD Steffen Moestrup er filmkritiker.
Udenfor den amerikanske drøm
Detroit er vellykket i sit intense midterstykke, men som helhed betragtet er filmen en rodet og alenlang affære.
Tøvær
Verken regissør Martin Provost eller Catherine Frot i hovedrollen skal beskyldes for publikumssmisk med Jordmoren. Det er først med Catherine Deneuves inntreden at filmen tilføres vitaliteten den trenger.
«Fred»
Er dette synopsisen til en kommende roman? Den utopiske svanesangen for en avsluttet tid?