Filosofi– side 4

Pengenes metamorfose

Av /

Den snart 78-årige tyske filminstruktør, forfatter, samfundstænker og advokat, Alexander Kluge har lavet et ambitiøst ni timer langt epos over Karl Marx' berømte hovedværk Kapitalen.

Hegel på Haiti

Av /

Ikke bare er det vanskelig å forstå Haiti uten Europa, man forstår heller ikke omfanget og begrensningene til den europeiske frigjøringsprosessen uten Haiti, skriver filosofen Slavoj Zizek i dette utdraget fra hans kommende bok First As Tragedy, Then As Farce.

Gyset og den kollektive skyld

Av /

Der findes kun kosmopolitiske løsninger på den arabisk-jødiske konflikt, skriver Carsten Juhl i dette essayet, der han argumenterer for en omfordeling af ansvaret for den arabisk-jødisk-europæiske situation gennem en omgruppering af konfliktens historiske, filosofiske og biopolitiske elementer.

Homo stupide

Av /

Er dumheden et symptom på et samfund i forfald eller er det en særegen tankeform der yder modstand mod enhver ideologi og samfundsform? Alexander Carnera ser nærmere på dumheden i litteraturen og filmen.

Den langsomme konstruktion af det politiske subjekt

Av /

Hvad tilfører et genoplivet begreb om kommunisme dagens politiske tænkning? Dette var en af de centrale problemstillinger under konferencen «On the Idea of Communism» som blev arrangeret i London i marts. I den anledning snakket Le Monde diplomatiques udsendte med en repræsentant for den nye generation politiske tænkere, Alberto Toscano. Hvad betyder begreb kommunisme i dag?

En kommunisme for det 21. århundre?

Av /

Gir vår tid muligheten for å formulere et nytt innhold til begrepet kommunisme? Dette var temaet for en av de største politisk-filosofiske begivenheter de siste årene, da vår tids toneangivende filosofer samlet seg i London i mars. Men hva vinner vi med å trekke fram begrepet kommunisme igjen, undrer Le Monde diplomatiques utsending.

Det såkalt «onde» og kritikken av Staten

Av /

Kritikken av det «politiske beslutningsmonopol», og mer generelt kritikken av institusjoner, må hvile på konstateringen av at mennesket «av natur er ondt», skriver den italienske filosofen Paolo Virno i dette essayet der han drøfter forbindelsene mellom antropologisk refleksjon og politisk institusjonsteori. Essayet er et utdrag hentet fra det nyeste nummeret til tidsskriftet Agora.

Den italienske forskjell

Av /

Hva kjennetegner dagens italienske filosofi? LMD har snakket med redaktør for Agoras spesialnummer om italiensk filosofi, førstelektor i filosofi ved UiO Ragnar Braastad Myklebust.

Marx’ comeback

Av /

Finanskrisen har gitt Marx et solid comeback. Kapitalen selger som aldri før, og navnet nevnes stadig oftere av folk som tidligere ikke ville ta det i sin munn. Men hvor aktuell er den tyske 1800-tallsfilosofen for dagens situasjon?

– Vi må skape flere politiske alternativer

Av /

«Vi trenger alternativer til bare å tenke det politiske ut fra privat eller statlig,» sa Michael Hardt da han presenterte sin og Antonio Negris kommende bok, Common Wealth, under Det europeiske sosiale forum i Malmö i september. I boken videreutvikler Hardt og Negri sin politiske teori fra de mye omdiskuterte og leste Imperiet og Multitude, med særlig vekt på «det allmenne» som et utgangspunkt for å tenke alternativer til både kapitalisme og sosialisme. Le Monde diplomatique møtte Hardt i Malmö.

Machiavellis glemte ulv

Av /

Den franske filosofen Jacques Derrida (1930–2004) holdt mellom 2001 og 2003 en forelesningsrekke kalt «Dyret og suverenen», som tok opp begrepet suverenitet og «politikkens dyrefigurer». Le Monde diplomatique bringer her et ikke tidligere publisert utdrag fra forelesningsrekken. Her drøfter Derrida Machiavellis Fyrsten opp mot samtidens geopolitiske situasjon, med det implisitte spørsmålet: Er Machiavellis verk laget for de mektige, eller er det en slu bruksanvisning for folkets kamp mot tyrannene?

Mirakelmanden fra Ljubljana?

Av /

In Defense of Lost Causes udfordrer Zizek forestillingen om at ideologierne er kommet til sin afslutning og at de store fortællinger er døde. Han nekter at akseptere forestillingen om at en global frigørelse er død, at en anden verden ikke længere er mulig. Ifølge Zizek er marxismen og psykoanalysen de to store fortællinger der kan føre os mod større universel frigørelse. Men er hans frigørelsesteori materialistisk nok for at kunne være virkelig frigørende, for at kunne bevæge masserne til opprør mod den naturaliserede kapitalisme?

Et teologisk-politisk fragment

Av /

Filmen Local Angel kan bedst opfattes som en intervention i den vanskelige og tilsyneladende uløselige konflikten mellem Israel og Palestina. Filmen til den israelfødte kunstner Udi Aloni er et enestående studie i hvordan man kritisere og kommentere den omsiggribende identitetsideologi.

Fascinationen af revolutionen

Av /

Nylig er der kommet en række bøger om Che Guevara, Lenin og Castro. Hvad er det vi i dag søger når vi igen og igen ser forfattere, journalister og andre kaste sig over de gamle koryfæer? Jagter man den gode historie oplevet gennem et kendt menneskes liv, forsøger man at bore endnu engang i håb om at finde guldet, en ny vinkel?

– Det er bedre at have nazismen bag sig end foran sig

Av /

– Du var en av de første i Skandinavia til å peke på nye kontinentale tendenser i emning. Den gang sto «det postmoderne oppbrudd» i sentrum, stikkord: skepsis overfor metafortellingene, hyperrealitet, blendverk eller, din egen figur: «det vesentlige overfladiske». Det kan virke som vi har å gjøre med en mer…

En konservativ anarkist

Av /

Den amerikanske forfatteren William S. Burroughs er den moderne tænker for den upersonlige magts virke. Hans kunstneriske praksis fungerede som en politisk praksis der forsøgte at nedbryde de binære modsætninger der dominerer den vesterlandske levevis og selvforståelse. Le Monde Diplomatique har besøgt den danske filminstruktør og forfatter Lars Movin for at tale om William S. Burroughs med udgangspunkt i hans og Steen Møller Rasmussens nye film Words of Advice ? William S. Burroughs on the Road. Hvordan skal man forstå Burroughs kunstneriske prosjekt?

Kapitalismens imaginære fromhed

Av /

Kapitalismen har fået mange navne: netværkskapitalisme, kognitiv kapitalisme, kreativ kapitalisme, katastrofekapitalisme, karaokekapitalisme og coolkapitalisme. Uanset hvad man foretrækker invaderer økonomien ikke længere kun vores arbejdsliv men hele vores eksistens. Den vareliggør sproget og intimsrelationer. Terapi og coaching tilhører nu medarbejderrollen og virksomheden ligner efterhånden en menighed. Walter Benjamin hævdet for snart 80 år siden at kapitalismen er den mest ekstreme kult verden har kendt. Og nu ser vi netop at den har overtaget religionens vigtigste opgaver om selvrealisering og frelse. Har økonomien overhovedet længere en grænse, eller skal vi få kapitalismen til at accelerere på andre måder som kræver ny opfindsomhed og varsomhed?

Den nye fellesegoismen

Av /

Vi blir støtt og stadig påminnet om at vi lever i individualismens tidsalder. Men hvor individuell er denne individualismen? For vi dras i samlet flokk mot det samme konsumet. Begjæret ledes ensidig i de samme kanalene. Ingen sosial aktivitet blir overvåket mer enn fjernsynsforbruket, men målingene sier aldri noe om seernes subjektivitet. For subjektiviteten er noe som fjernsynet skal produsere, ikke tilfredsstille. , Det egoistiske, markedstilpassede egoet er blitt den nye handelsvaren. Etter proletariseringen av arbeiderne har kapitalismen gått videre til «å proletarisere forbrukerne».

Tanken om det engagerede menneske

Av /

Le Monde Diplomatique har mødt den efterhånden verdenskendte engelske filosof Simon Critchley på Square Hotel i hjertet af København omgivet af Danish Design, metropolens energi og Københavns Dokumentarfilmfestival hvor Critchley vil give sit bud på politisk modstand i dag.

Kapitalismens Tornerosesøvn

Av /

Den tyske kulturfilosof Walter Benjamins uafsluttede livsværk, Passageværket, er nu langt om længe netop kommet på dansk, ikke et øjeblik for sent. Trods det historiske fokus kan vi gennem dette værk skærpe vores forståelse og følsomhed for hvor dramatisk overgangen fra industrisamfund til tegn- og kommunikationssamfund er i færd med at udvikle sig. Benjamin foregriber den moderne kommunikations- og vidensarbejder. Et kontrolsamfund, hvor vi i stigende grad deltager i vores egen undertrykkelse, og et varesamfund der både tildækker verden og oplyser den på ny. Fascismens æstetik lever af en iscenesættelse hvor nivelleringen af det urene og det anderledes, glattes ud på den tomme hvide baggrund nu potenseret i moden, i livsstilens afmagt, i reklamens sprog og anden newspeak. Benjamins beskriver forførelsens spil i Paris? butiksarkader, giver elegante analyser af oplevelsesøkonomiens tidlige fødsel. Og en diagnose af det sansende, forbrugende og famlende storbymenneske.

– Vi lever i en nihilistisk verden

Av /

En postmoderne nihilisme som fjerner dogmene, er den eneste mulige kristne filosofien i dag, sa den italienske filosofen Gianni Vattimo til Le Monde diplomatique da vi møtte ham i Oslo. Ifølge Vattimo har ikke postmodernisme så mye å gjøre med filosofisk forskning, som at samfunnet har forandret seg. Det finnes ikke lenger klare sannheter som kan forankre våre handlinger. I dette samfunnet kan en sekularisert kristendom være med på å overskride den såkalte «sivilisasjonskonflikten» og den politiske bruken av religion.

Jakten på en annen sosialisme

Av /

Nylig ble en samling av Ernesto «Che» Guevaras uutgitte skrifter utgitt på Cuba. I disse skriftene kan vi se at Che Guevaras tenkning undergikk en stor utvikling fra den kubanske revolusjonen i 1959 og fram til hans død i 1967. Latin-Amerikas frigjøring og kampen mot imperialismen over hele kloden er hele tiden de sentrale temaene i hans politiske tenkning og praksis. Men fra og med 1963 møter vi også en Che som er stadig mer kritisk til den sovjetiske blindveien. Det store problemet Che Guevara stadig støter på er hvordan man skal skape en mer demokratisk, radikal og rettferdig sosialisme. Skriftene gir nye perspektiver, men viser også begrensningene i Che Guevaras tenkning.

0 kr 0
Gå til Toppen