Opprøret i Syria er det verste journalisten og filmskaperen Sofia Amara har opplevd i løpet av sine 22 år som krigsreporter. Vi møtte henne for å snakke om hennes opplevelser. Budskapet hennes er klart: Det internasjonale samfunnet kan ikke sitte stille og se på dette overgrepet mot den syriske befolkningen.
En dokumentar om tradere på gølvet og en dokumentar om de siste sauecowboyene skildrer to høyst ulike næringer. Til tross for innbyrdes forskjeller, har de mer til felles enn at begge representerer eksotiske bransjer i solnedgang.
Børnenes leg er omdrejningspunktet i Céline Sciammas fint detaljerede granskning af barndommens oplevelser af køn.
I mellomkrigstiden kombinerte skuespillere og regissører tradisjonelle verdier med en tydelig progressiv sensibilitet. Regissøren John Fords karriere er et godt eksempel.
To år etter Deepwater Horizon-utblåsningen skildrer reportasjeboka Oil and Water oljeutslippets konsekvenser for Louisiana-kysten, mens en tysk tegneserie spekulerer i hva som var den egentlige årsaken til Alexander Kielland-ulykken.
Hvordan skal vi forstå venstresidens totalitære lengsel og voldelige kamp mot staten i det forrige århundret? Tre nye norske bokutgivelser gir ansporinger til et svar.
Eva Joly har begått en krimroman, Liras øyne. Hvorfor det, kan man spørre seg. Krim kan hun, men kan hun krimroman?
Fra sit litteraturkritiske gennembrud Mot fortolkning og frem til Om at betragte andres lidelser, var Susan Sontags skriveværksted et utrætteligt bidrag til en nyudvikling af litteraturen og kunsten, som en kritisk opmærksomhedskunst.
Stephen Daldrys filmatisering af Ekstremt højt og utrolig tæt på formår at bevare bogens pudsige antrit, men hæmmes af konkret, filmisk virkelyst og sentimentale billeder.
170 minutter i selskab med Richard Kerns værker er en vandring ind i menneskelivets dystre og bestialske sider.
Indisk dokumentarfilm er i en transformativ og fragmentarisk fase, hvor den traditionelle, aktivistiske film udfordres af mere eksperimenterende værker. En udvikling som ikke alle ser på med lige stor begejstring.
Krimserien No Pasarán fra den spanske borgerkrigen og pilotdramaet Mezek fra den arabisk-israelske krigen skildrer idealistenes krig fra hver sin ideologiske kant. Selvbiografien Bye Bye Babylon flytter blikket til krigens konsekvenser.
Shakespeares mesterverker lar seg som mesterverk lett flyttes i tid og rom. Med unntak av
Coriolanus, den britiske skaldens siste og notorisk militaristiske og antidemokratiske tragedie. I sin filmatisering begår Ralph Fiennes det mesterstykket å flytte stykket til vår tid og bryte den lukkede sirkelen av fortolkningsmuligheter,
skriver Slavoj Zizek.
Dokumentasjon av minner står sentralt i flere nye filmer om konflikten mellom Israel og Palestina. Tjener de bare til å bearbeide sorgen, eller kan filmene faktisk få oss til å handle?
Vi må snakke om Kevin er en sterk og noe tendensiøs historie som underbygges med alle fagets knep. Regissør Lynne Ramsay er en visuell virtuos, men blir overdrevent didaktisk i fortellingen om et sterkt fortegnet bøllefrø som oser av uforholdsmessig forakt, umotivert fiendtlighet og demonstrativt lite empati.
Spekulasjonene har vært mange om hjernen bak Shakespeares verker virkelig kunne være den halvstuderte hanskemakersønnen fra Stratford-upon-Avon.
Sean Durkin debuterer med nuanceret og intelligent komponeret spillefilm om en sekt og en kvinde, der prøver at komme væk.
Den selverklærte anarkisten Michel Onfray gjør som de unge nyfilosofene på 70-tallet. I sin nye bok om Albert Camus resirkulerer han konservative klisjeer og tror at han er subversiv.
En prisbelønt tegneserieroman og en ny dokumentarbok skildrer hver sin epoke i afrikansk historie, med to markante kvinneskikkelser som ståsted.
Aya
tar oss med til Vest-Afrikas Paris på 1970-tallet.
Abina and the Important Men – A Graphic History
skildrer en rettssak mot slaveri hundre år tidligere.
Debutant Schleinzers trivielle hverdagsrytme gjør en grotesk historie utholdelig. Han forfører oss et godt stykke på vei til en innlevelse på overgriperens premisser, mens disse motarbeides kontinuerlig av udådens realitet.
En ganske annerledes tid med et annerledes verdensbilde og en annerledes galgenhumor trer fram i Tomas Alfredsons filmatisering av John Le Carrés Muldvarpen.
Flere bøker forsøker å snakke om et revolusjonerende nytt fellesskap. Men er det mulig, slik filosofen Giorgio Agamben og amerikaneren Gene Sharp gjør, å fremme ikke-vold som strategi?
Fridrik Thór Fridrikssons delvist selvbiografiske Mamma Gógó formår at skildre en alzheimerssygdom på indfølt vis uden at filmen bliver hverken kvalm eller for deprimerende at skue.
Bruce Chatwin skabte en grænsesprængende genre på tværs af rejselitteratur, fiktion, etnografi og traditionel folklorefortælling. Fra bogprojekt til bogprojekt opførte Chatwin sig først som en videnskabsmand der sætter sig ind i stedet og dets folk, det være de særlige grænseegne mellem Wales og England, slaveforholdene i Benin, eksiltilstanden i Patagonien eller arkæologien og etnografien om den oprindelige australske befolkning. Dernæst digtet han.
